Hos Norstat har vi set alle de almindelige fejl i spørgeskemadesign, uanset om det var telefon-, face-to-face- eller onlineinterviews. Her får du fem grundlæggende principper, som enhver forsker bør følge for at blive bedre til at skrive spørgeskemaer.
Brug et klart og forståeligt sprog for at lette den kognitive byrde for respondenterne. Hvert eneste spørgsmål reducerer respondentens evne til at koncentrere sig. Hvis du vil fastholde deres opmærksomhed, skal spørgsmålene derfor være så forståelige som muligt. Det gælder især, hvis du har mindre uddannede personer i din stikprøve.
Det lyder indlysende, men spørgsmål skal være klare og utvetydige. Brug af vage buzzwords, ukendte termer eller hverdagssprog kan sløre dine resultater. Selv om respondenterne måske tror, at de forstår, hvad du mener, vil alle have noget forskelligt i tankerne, når de besvarer dit spørgsmål.
Men vær forsigtig! Nogle gange er det at være tydelig i modstrid med at være forståelig, især hvis man forsøger at være alt for præcis. At være tydelig bør aldrig føre til disse ekstremt lange og akavede spørgsmål, som ingen vil læse grundigt, især når man udfylder spørgeskemaet på en mobil enhed. Hav altid respondenten i tankerne!
Undgå suggestive spørgsmål eller ubalancerede svarmuligheder. Respondenterne vil ikke nødvendigvis have noget imod det eller lægge mærke til det, men dine resultater vil måske hælde mod den ene eller den anden svarmulighed. I dette tilfælde måler du ikke de objektive fakta, men beder implicit om godkendelse af dit subjektive standpunkt. Dine data vil være skævvredne. Derfor bør du altid indtage et neutralt standpunkt og forsøge at være så objektiv som muligt, når du skriver et spørgeskema.
Meget ofte vil du gerne finde ud af noget om holdninger og adfærd, som ikke kan evalueres direkte. Prøv at operationalisere disse begreber og omsætte dem til klare og håndgribelige indikatorer. I stedet for at spørge direkte, om nogen er “livsstilsorienteret”, så spørg hellere efter specifikke produkter eller aktiviteter, som respondenten måske har været i kontakt med i løbet af de sidste uger. Det vil ikke kun være lettere for respondenten at finde et svar, men også føre til meget mere præcise resultater.
Alle ledetråde, der gives i begyndelsen af spørgeskemaet, kan påvirke svarene på de efterfølgende spørgsmål. De første udsagn, der præsenteres for en respondent, kan påvirke respondentens valg af svarmulighed. Det er det, psykologer kalder priming, en effekt af korttidshukommelsen på vores beslutningstagning. Prøv derfor om muligt at randomisere rækkefølgen af dine spørgsmål og udsagn. Hvis du ikke kan gøre det, så prøv i det mindste at optimere rækkefølgen, så du får naturlig, upartisk feedback.
Selvom der helt sikkert er mange flere faktorer at tage hensyn til, er det overraskende, hvor ofte disse fem grundlæggende principper bliver overset i forskningspraksis. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan man laver gode spørgeskemaer, er du velkommen til at kontakte os. Vi hjælper dig gerne med at komme i gang!
Få succes med online dataindsamling: Dyk ned i vores designprincipper for at møde (eller overgå) respondenternes forventninger og bliv bedre til at udforme online spørgeskemaer.
Styr uden om faldgruberne i dataindsamling: Lær, hvordan du undgår de mest almindelige fejl i spørgeskemadesign og sikrer en problemfri dataindsamlingsproces.
Lad os undersøge om vi kan hjælpe dig.
